skip to Main Content

Søens folk

For et par hundrede år siden var Hjarnø-beboerne et udpræget søens folk, der ofte havde langfartens barske vilkår bag sig.

I dag er øen hovedsageligt beboet af landmænd, aktive pensionister og folk med arbejde på fastlandet og børn, og søfarten begrænser sig til færgetransporten til fastlandet og fritidssejlads. Øen kan dog stadig mønstre folk med erfaringer fra de 7 have.

Kong Hjarne

Øens navn er ifølge Saxo opstået efter sagnkongen Hjarne, der blev smykket med krone og kongenavn som tak for et mindekvad, han skrev over den folkekære Frode Fredegod. Stridighederne omkring kongemagten resulterede dog i, at konge Hjarne flygtede til Hjarnø, hvor han senere blev dræbt. Folkeoverleveringerne beretter endvidere, at det er kong Hjarne, der er højsat med hele sin hær i skibssætningerne på sydøstsiden af øen.

Navnet Hjarnø har i virkeligheden intet med Kong Hjarne at gøre, men stammer i stedet af det olddanske “hiarni”, med betydningen terrænforhøjning, hvilket dog ikke forringer sagnet om Kong Hjarne.

På Øens højeste sted lå tidligere en stor vandreblok kaldet “Kong Hjarnes Sten”. Den er nu sprængt og anvendt ved opførelsen af krigergraven i Fredericia. Om samme sted fortælles, at en tyr engang med sine horn skulle have rodet et gammel sværd op af jorden, men uanset hvor “man tog det i hus, fik man ingen ro”, og freden blev først genoprettet, da man atter gravede sværdet ned på dets oprindelige plads.

Bopladser og oldsager

Flere steder langs kysten ligger undersøiske bopladser fra ældre stenalder. Oldsager fra Ertebøllekulturen skylles jævnligt op på stranden. Som endnu et vidne om nogle af øens tidligste indbyggere er fundet enkelte pilespidser helt tilbage fra rensdyrjægerne der levede omkring 9500 år før Kristi fødsel. Senest er der fundet et stort guldfund på en mark på Hjarnø.

Back To Top