skip to Main Content

Asger Jorn på Hjarnø

Det er ikke meget kendt at Asger Jorn for 50 år siden nød sommeren på Hjarnø efter sit ophold i Tunesien. Og ikke kun det: På Hjarnø skrev han en tekst, som senere betegnedes som “Hjarnø-deklarationen”. Denne deklaration var samtidig stiftelsesdokument for det løse sammenarbejde i en kunstnergruppe, som kaldte sig selv CoBrA. Det var et akronym med de første bogstaver af de byer, kunstnere boede i, nemlig Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam.

Navnene på kunstnerne er idag verdensberømt – bl.a. Pierre Alechinsky, Carl-Henning Pedersen, Egill Jacobsen, Corneille og som sagt også Asger Jorn. På daværende tidspunkt (1948) var han lige som de andre ikke særlig kendt og på ingen måder anerkendt. Tværtimod: hans tegninger og malerier forekom de fleste som kaotiske og intetsigende, der ikke kunne sælges. 

“Han var fattig som en kirkerotte” sagde Gunnar Nielsen fra Hjarnø, hvor Asger Jorn boede en tid i “kartoffelhuset” – et udhus til forspiring af kartofler om foråret. Og hans billeder var så forfærdelige, mente Gunnar Nielsen.

Senere havde Jorn lånt skolestuen på øen, der stod tom for sommeren, til atelier og trods de stadige pengesorger blev kammeraternes besøg på øen alligevel til festlige begivenheder, ikke mindst kulinarisk. Hertil bidrog også rigtig kaffe, indsmuglet fra Sverige.

Skolestuen er den dag i dag (2019) atelier og bruges af den lovende Hjarnømaler Jane Willumsgaard.

De billeder, der blev til i skolestuen, i alt en lille snes, var tydeligt prægede af Tunis-opholdet. Jorn udviklede sin lineære stil, parret med en meget let farveholdning.

Tunesisk drøm Malet på Hjarnø 1948

Troels Andersen skriver i Asger Jorns Biografi: “Tunesisk drøm” er et billede af spejling. En frise af figurer hæver sig over lave bølgende linier, øens kontur mod vandet, Djerba og Hjarnø på samme tid. Genbillederne i vandet viser andre figurer end dem, som står på horisontlinien.

Der er fem skikkelser fra oven, manden, kvinden, og de tre børn. Børnene er vævet sammen i en gruppe til højre, kvinden står i billedets midte, vendt mod manden, der gestikulerede, med hævet arm vender sit øje frontalt mod tilskueren. De fem figurer forenes af rytmiske sving, der fortsætter i billedets nedre zone. Her blever manden til et fallisk tegn, kvinden til en rasende, frontal dyrisk maske og børnene til tre fugleskikkelser med spidse næb.

Farverne i begge zoner er milde; brunrøde, rosa streger, lette grønne og blå toner i “øens” linier. Den lyse grundering anes gennem alle farver, det hele har næsten akvarelagtig lethed”.

Back To Top