skip to Main Content

Løst & fast om MS Hjarnø

Øens livsnerve

Færgen “Hjarnø” er øens livsnerve og gør, at øboerne kan komme til og fra fastlandet. Færgen har godt 30 afgange i døgnet og overfartstiden er ca. 8 min. De mange afgange giver Hjarnøboerne mulighed for at have arbejde på fastlandet. Børnefamilierne på Hjarnø har derfor også fine muligheder for at have børn i pasningsordninger på fastlandet, og skolebørnene har faktisk kortere skolevej and mange andre børn rundt i landet.

Tekniske data om MS Hjarnø

Værft: Assens Skibsværft
Søsat: 1987
Tonnage: BT 37,8
Længde: 17,90 m
Bredde: 6,30 m
Dybgang: 2,03 m
Maskine: 1 Grenaa diesel
6-cyl.
220 kw – 290 hk
Besætning: 1 (2)
Passagerer: 24 (48)
Biler: Maks. 6 stk. dog efter størrelse
Fartøjsnr: P 890

Hjarnø Færgefarts historie

I begyndelsen sejlede Hjarnø-beboerne selv, men så kom Jørgen Juul i 1906 og begyndte som færgemand. Imellem færgeturene passede han sine andre jobs som kirketjener og postbud. Omkring 1920 overtog Anders Juul sin faders job som færgemand. Han havde en konkurrent, der hed Jens Pedersen, men denne trak sig tilbage igen, og Anders fortsatte med at ro frem og tilbage i sin gamle pram

.pastedGraphic_1.png

Anders Juul havde en datter, der hed Esther, og hun var gift med Niels Henriksen, som var født i Juelsminde. Da Niels var 10 år gammel, flyttede familien til Snaptun og der ernærede de sig som fiskere. I 1938 døde Anders Juul af en blodprop og Esther og Niels, der havde mælkeudsalg i Horsens, solgte og flyttede hjem, og Niels overtog det hele. Han sejlede i 28 år i en gammel motorbåd, der blev skiftet ud løbende. Han stoppede den 1. oktober 1966 efter at have sejlet over Hjarnø Sund mere end 600.000 gange, og efter at han havde fragtet over 1 million passagerer frem og tilbage og reddet 21 mennesker fra druknedøden.

Niels Henriksens første motorfærge

1967 købte Hjarnø-beboerne en passagerfærge, som de kunne sejle med, og i 1969 købte de den første bilfærge “Hjarnø Sund”. Færgen kostede 400.000 kr. Da de fik bilfærgen, blev der oprettet en bestyrelse, og fordi kommunen gav et tilskud til færgen, ville de have en mand med i bestyrelsen.

pastedGraphic_2.png

Hjarnøs første bilfærge

I 1978 kom et system, med at Hjarnø havde 3 medlemmer i bestyrelsen, kommunen havde 2, og amtet havde 2. Staten giver et tilskud til alle de små øers færger, og det tilskud, Hjarnø fik, var på mellem 250.000 og 300.000 kr. om året. Både kommunen og amtet gav 368.000 om året og det gav i alt 1.040.000 kr. i tilskud om året, hvilket dækkede ca. halvdelen af driftsomkostningerne. Færgens udgifter var på 2.080.000 kr. om året til diesel, forsikringer, løn osv.

pastedGraphic_3.png

Når vinteren er så streng, at den får vandet til at stivne, må der etableres alternativ forbindelse til og fra Hjarnø. Selv om der i dag bygges broer i Danmark som aldrig før, er det nok ikke realistisk at tro, at Hjarnø nogen sinde får en broforbindelse til fastlandet. Derfor vil Hjarnø Færgefart sandsynligvis sejle videre langt ind i det næste årtusind. 

(Redigeret i 2019 – udklip fra: Egnskalender 1999, Juelsminde)

Back To Top