Sejlplanen for Hjarnøfærgen
Det anbefales at parkere bilen i Snaptun.
Der er i spidsbelastnings tidspunkter kø med biler til Hjarnø, dette kan afhjælpes at nyde øen til fods eller leje af cykler og golfvogne på Hjarnø.
Der er langtidsparkering ved Snaptunvej 69
Cykelfærgen "Lille Hjarnø"
Begiv dig ud på den hyggelige sejlads med den lille cykelfærge, der sejler på Horsens Fjord. Oplev fjordens charmerende øer med smuk natur, autentisk østemning.
Udforsk det østjyske øhav
Hele sommeren sejler cykelfærgen mellem de to øer Alrø og Hjarnø. Selvom øerne ligger ganske tæt på fastlandet, så kan du utvivlsomt mærke den særlige østemning.
Forener nordsiden med sydsiden af fjorden
Når du køber en billet med cykelfærgen, så får du også turen med Hjarnøfærgen fra Hjarnø til Snaptun på sydsiden af fjorden med i prisen. Fra sydsiden af fjorden kan du altså komme med færgen til Hjarnø og fra Hjarnø videre til Alrø. Alrø er landfast med den nordlige del af fjorden via en dæmning. Dette gør det muligt at cykle eller gå den populære rute rundt om Horsens Fjord.
Løst & fast om MS Hjarnø
Øens livsnerve
Færgen “Hjarnø” er øens livsnerve og gør, at øboerne kan komme til og fra fastlandet. Færgen har godt 30 afgange i døgnet og overfartstiden er ca. 8 min. De mange afgange giver Hjarnøboerne mulighed for at have arbejde på fastlandet. Børnefamilierne på Hjarnø har derfor også fine muligheder for at have børn i pasningsordninger på fastlandet, og skolebørnene har faktisk kortere skolevej and mange andre børn rundt i landet.
Tekniske data om MS Hjarnø
| Værft: | Assens Skibsværft |
| Søsat: | 1987 |
| Tonnage: | BT 37,8 |
| Længde: | 17,90 m |
| Bredde: | 6,30 m |
| Dybgang: | 2,03 m |
| Maskine: | 1 Grenaa diesel 6-cyl. 220 kw – 290 hk |
| Besætning: | 1 (2) |
| Passagerer: | 24 (48) |
| Biler: | Maks. 6 stk. dog efter størrelse |
| Fartøjsnr: | P 890 |
Hjarnø Færgefarts historie
I begyndelsen sejlede Hjarnø-beboerne selv, men så kom Jørgen Juul i 1906 og begyndte som færgemand. Imellem færgeturene passede han sine andre jobs som kirketjener og postbud. Omkring 1920 overtog Anders Juul sin faders job som færgemand. Han havde en konkurrent, der hed Jens Pedersen, men denne trak sig tilbage igen, og Anders fortsatte med at ro frem og tilbage i sin gamle pram
.
Anders Juul havde en datter, der hed Esther, og hun var gift med Niels Henriksen, som var født i Juelsminde. Da Niels var 10 år gammel, flyttede familien til Snaptun og der ernærede de sig som fiskere. I 1938 døde Anders Juul af en blodprop og Esther og Niels, der havde mælkeudsalg i Horsens, solgte og flyttede hjem, og Niels overtog det hele. Han sejlede i 28 år i en gammel motorbåd, der blev skiftet ud løbende. Han stoppede den 1. oktober 1966 efter at have sejlet over Hjarnø Sund mere end 600.000 gange, og efter at han havde fragtet over 1 million passagerer frem og tilbage og reddet 21 mennesker fra druknedøden.
Niels Henriksens første motorfærge
1967 købte Hjarnø-beboerne en passagerfærge, som de kunne sejle med, og i 1969 købte de den første bilfærge “Hjarnø Sund”. Færgen kostede 400.000 kr. Da de fik bilfærgen, blev der oprettet en bestyrelse, og fordi kommunen gav et tilskud til færgen, ville de have en mand med i bestyrelsen.
Hjarnøs første bilfærge
I 1978 kom et system, med at Hjarnø havde 3 medlemmer i bestyrelsen, kommunen havde 2, og amtet havde 2. Staten giver et tilskud til alle de små øers færger, og det tilskud, Hjarnø fik, var på mellem 250.000 og 300.000 kr. om året. Både kommunen og amtet gav 368.000 om året og det gav i alt 1.040.000 kr. i tilskud om året, hvilket dækkede ca. halvdelen af driftsomkostningerne. Færgens udgifter var på 2.080.000 kr. om året til diesel, forsikringer, løn osv.
Når vinteren er så streng, at den får vandet til at stivne, må der etableres alternativ forbindelse til og fra Hjarnø. Selv om der i dag bygges broer i Danmark som aldrig før, er det nok ikke realistisk at tro, at Hjarnø nogen sinde får en broforbindelse til fastlandet. Derfor vil Hjarnø Færgefart sandsynligvis sejle videre langt ind i det næste årtusind.
(Redigeret i 2019 – udklip fra: Egnskalender 1999, Juelsminde)