#7
Splitternerne på Hjarnø
Illustration: Anne Kjær
Himlens hvide fiskere
Der er en særlig lyd, som hører forsommeren til på Hjarnø.
En skarp, gennemtrængende stemme over vandet.
En rytme af vinger, der skærer gennem luften.
Du hører dem, før du ser dem.
Og når du ser dem, glemmer du det ikke.
Splitternerne.
Det er en tidlig morgen i maj. Fjorden ligger stille, og lyset er blødt. Du går langs stranden. Vandet glitrer, og små fisk springer i overfladen.
Pludselig kommer de.
Store, hvide fugle med sorte hætter og lange, spidse vinger. De flyver målrettet, hurtigt og elegant.
De hænger et øjeblik i luften.
Så styrter de mod vandet.
Et plask.
En sølvglimtende fisk i næbbet.
Og op igen.
En trofast koloni
På Hjarnø er splitternerne ikke bare forbipasserende gæster.
De hører til.
Kolonien har eksisteret som en stor, hundredtallig bestand i over 15 år.
År efter år vender fuglene tilbage til det samme sted – på østsiden af øen, midt i hættemågernes koloni.
I 2021 nåede bestanden sit højdepunkt med hele 1110 reder – et imponerende syn i det lille landskab.
Siden har antallet svinget.
I 2023 blev der talt omkring 520 par, og i 2024 faldt antallet til knap 400 par, hvor det holdt sig stabilt i 2025.
Selvom tallene er lavere i dag, er kolonien stadig en af de vigtigste i området.
Et liv afhængigt af havet
Splitternerne lever af fisk – især tobis og brisling.
De flyver langt ud over det sydlige Kattegat for at finde føde.
Men de er også afhængige af ro.
Derfor vælger de steder som Hjarnø, hvor strandenge og små øer giver overblik og tryghed.
Og derfor søger de ofte sammen med hættemåger.
Mågerne fungerer som et levende alarmsystem.
Når en fare nærmer sig, reagerer hele kolonien på én gang.
En sårbar succes
Yngletiden er intens.
Fuglene kalder konstant.
De flyver ind og ud.
De bringer fisk til ungerne.
I 2025 begyndte ynglesæsonen usædvanligt tidligt.
Under optællingen havde halvdelen af rederne allerede unger – mindst en uge før det normale.
Men livet i kolonien er skrøbeligt.
Fugleinfluenza ramte i 2023 splitternerne i hele Danmark hårdt, med et samlet fald på omkring 40%.
Hjarnø slap relativt nådigt gennem perioden – men udviklingen minder om, hvor sårbar arten er.
Måge eller splitterne?
Mange forveksler splitterner med måger – men der er tydelige forskelle:
- Splitterner er slankere, med lange, spidse vinger og elegant flugt
- De styrtdykker efter fisk
- Har ofte sort hætte og et kraftigt, spidst næb
- Måger er kraftigere bygget
- De finder føde på jorden eller i vandkanten
- Har bredere vinger og en mere rolig flugt
Hvor mågerne er landskabets vagter,
er splitternerne havets jægere i luften.
Ro og respekt
Splitternerne er følsomme over for forstyrrelser.
Hvis mennesker går for tæt på, kan fuglene forlade reden.
Æg og unger bliver udsat.
Derfor er der skilte langs stranden.
Ikke for at holde mennesker væk –
men for at give fuglene en chance.
Når vi viser hensyn, vender de tilbage.
År efter år.
Et syn man husker
Når splitternerne flyver ud over fjorden i flok, er det som at se naturens egen rytme.
Fra Afrika.
Over hav og land.
Til netop dette sted.
Så næste gang du hører deres skarpe kald over vandet,
så stop op et øjeblik.
For det er ikke bare støj.
Det er liv.
Måger og terner på Hjarnø
Illustration: Anne Kjær
Liv og larm langs kysten
Der er steder på Hjarnø, hvor lyden aldrig helt forsvinder.
En konstant baggrund af råb, skrig og vingeslag.
En lyd af liv.
Du hører det længe før du ser det.
Mågerne og ternerne.
Det er forår. Fjorden ligger lav og åben, og strandengene begynder at grønnes. Du går langs kysten. Luften er klar, og vinden bærer lydene langt.
Pludselig løfter en flok sig.
Hvide og grå kroppe mod himlen.
Nogle kredser roligt.
Andre flyver hurtigt og målrettet.
Her mødes flere arter.
Sølvmåger, stormmåger og hættemåger.
Og – når man er heldig – havterner.
Forskellige fugle.
Men alle en del af det samme landskab.
Kolonier i forandring
På Hjarnø har fuglene deres faste steder.
Kolonierne ligger, hvor de altid har ligget –
på odden, på strandengene og langs revlerne.
Men landskabet ændrer sig.
Og det gør fuglene også.
Stormmågekolonien på sydøstsiden har i mange år været blandt de største i Danmark.
I 2019 ændrede den sig markant.
Efter rydning af rynket rose delte kolonien sig i tre.
I årene efter blev kolonierne løsere.
Kun på den lille ø i lagunen fandtes en tæt koloni.
I 2025 er den væk.
Tilbage er næsten kun sølvmåger i området.
Samtidig breder rynket rose sig igen –
et tegn på, hvor hurtigt naturen ændrer sig, når plejen stopper.
De mange måger
Hættemågerne er stadig øens mest talrige.
Omkring 3000 par yngler her – en af landets største kolonier.
I 2025 så man en vis tilbagegang, men det kan skyldes optællingsusikkerhed.
Til gengæld var kolonien rykket længere mod nord.
Sølvmågerne har haft deres storhedstid.
På det lange nordlige rev og vestengen nåede de i 2014 op på omkring 3500 par.
Siden er antallet faldet.
På nordvestsiden gik en koloni fra 1200 par i 2023 til omkring 350 par i 2025.
Samtidig opstår nye kolonier.
På sydøstodden dukkede en ny koloni op efter rydning af rynket rose.
Her ynglede omkring 250 par i 2021, fordelt på flere mindre grupper.
Men også her er antallet siden faldet.
Mågerne flytter sig.
Tilpasser sig.
Finder nye steder.
Havterner – de elegante fiskere
Mellem mågerne finder man nogle gange en anden fugl.
Mere slank.
Mere let i bevægelsen.
Havternen.
Den lever næsten udelukkende af fisk og er skabt til livet over vandet.
Den styrtdykker præcist og elegant – som en pil mod overfladen.
Tidligere fandtes havternerne på en lille sandø ud for det nordlige rev.
Men ynglesuccesen svigtede, og de forsvandt.
I 2017 opstod en ny koloni ved sydodden.
Omkring 50 par ynglede her med succes.
Men kolonien var sårbar.
Forstyrrelser fra færdsel gjorde det svært for fuglene.
I 2023 forsøgte omkring 30 par igen – uden held.
I 2025 er de borte.
Et liv på grænsen
Fælles for alle arterne er, at de yngler åbent.
Æggene ligger direkte på jorden.
Unger bevæger sig frit rundt kort efter klækning.
Det gør dem sårbare.
Rovfugle.
Vejr.
Og mennesker.
Selv små forstyrrelser kan få fuglene til at forlade reden.
Når luften angriber
Det mærker man tydeligt om foråret.
Når du går for tæt på en koloni, sker det med det samme.
Fuglene letter.
De kalder.
De kredser.
Og nogle gange går det stærkt.
Et dyk.
Et hurtigt hak.
Det er ikke aggression.
Det er forsvar.
Et landskab i balance
Måger og terner er en del af Hjarnøs puls.
De kan være larmende.
De kan være nærgående.
Men de fortæller også noget vigtigt.
At der stadig er liv.
At fjorden stadig giver føde.
At landskabet stadig kan bære kolonier.
Men det kræver plads.
Og ro.
Illustration: Anne Kjær
Strandskaden – Stemmen fra strandkanten
Du hører den ofte før du ser den.
Et skarpt og gennemtrængende kald over stranden.
Så kommer den til syne.
Sort og hvid.
Med røde ben og et langt rødt næb.
Strandskaden.
På Hjarnø færdes den langs de lave kyster, revlerne og strandengene, hvor fjorden trækker sig tilbage og efterlader smådyr mellem sten, tang og mudder. Her går den målrettet langs vandkanten og leder efter muslinger, orme og små krebsdyr.
Nogle gange standser den helt op.
Lytter.
Venter.
Og med et hurtigt hug finder den føde under overfladen.
Strandskaden har længe været en fast ynglefugl på Hjarnø. I optællingerne fra øen er den registreret hvert år mellem 2018 og 2025 – ofte med omkring 10–15 ynglepar.
Om foråret bliver den mere urolig.
Reden ligger direkte på jorden, godt skjult mellem sten, skaller og tørret tang. Kommer man for tæt på, letter fuglen straks.
Den kalder højt.
Kredser over stranden.
Advarer.
Ikke for at true.
Men for at beskytte sine unger.
På Hjarnø er strandskaden en del af den levende kystnatur, som også tiltrækker terner, måger og andre vadefugle langs fjorden.
Kilde:
HJARNØ YNGLEFUGLE 2017-2025, (Jens Gregersen)
Fugle i felten (Lars Svensson m.fl.)
Politikens store fuglebog (Tommy Dybbro og Carl Christian Tofte).
www.dof-sydostjylland.dk