#4
Planter på enge og stranden
Engelsk græs Foto: Anne Kjær
Hvis du kigger på et matrikelkort, vil du se, at store dele af Hjarnø Odde ligger ude i vandet. Erosion af kysten flytter store mængder sand rundt fra øst til vest. Strandengene kan være overskyllede enten pga. hårdt vejr eller højvande. Man kan dog endnu nyde engenes blomster og plantepragt skiftende efter årstiden.
På strandengene består plantelivet bl.a. af engelskgræs, strandasters, engklaseskærm, strandmælde, salturt også kaldet kveller og klæbrig limurt, mens strandene er voksested for arter som strandarve, strandbede, strandkål, strandsennep og strandmalurt.
Klæbrig limurt strækker sine hvide blomster op over de tørrere dele af Hjarnøs flade strandenge på en overskyet sommerdag. Navnet kommer af stænglen, som er dækket af klæbrige kirtelhår, der formentlig beskytter planten mod planteædende insekter. I Danmark er klæbrig limurt en sjældenhed, og i dag udgør Hjarnø dens eneste voksested i Jylland.
At sanke vilde strandurter – naturens eget spisekammer.
I dag arbejder forskellige forskningsfelter på at finde nøglen til planter, der er mere modstandsdygtige overfor klimaforandringer fx tørke, varme, oversvømmelse eller andet. Gener findes i vilde planter, som har klaret sig gennem århundreder.
Tænk at for syv tusinde år siden levede vi udelukkende af jagt, fiskeri og hvad vi kunne sanke af urter og bær. Den viden og erfaring er samlet gennem generationer og gået i arv, så vi i dag kender bl.a. medicinske egenskaber, sunde indholdsstoffer og gode spisekvaliteter.
Regel nr. 1 – spis kun det, du er 100% sikker på – og i små mængder.
Vilde planter fra Hjarnø:
Strandasters
En plante, der smager af hav. Blade og blomster kan spises rå, dampet eller syltet.
Strandasters, Foto: Anne Kjær
Strandbede
Strandbede, Foto: Kirsten Jensen
Strandbeden er den vilde forfader til rødbede, sukkerroe m.fl. Smager sprødt, saftigt, let bittert. Kan bruges ligesom spinat.
Glat vejbred
Det latinske navn plantaco betyder fodsål. Henviser til at frøstanden klistrer til fodsålerne og følger med til næste skridt – og afsættes så her – og en ny plante vokser frem. Indianerne kaldte planten for ’hvid mands fodspor’. Nybyggerne havde planten med som frø i hjul, under træsko – og afsatte planten de steder de kom frem.
Plantens saft er god mod myggestik og kan hele sår. Der fortælles, at den romerske hær brugte planten til at behandle vabler med.
Frøstanden kan ristes og bruges i brød eller som drys. Bladene kan spises rå, i gryderetter og som fyld i omeletter.
Glat vejbred, Foto: Kirsten Jensen
Strandarve (Honckenya peploides) er en lav, krybende plante, der vokser langs sandstrande og klitter. Den har tykke, saftige, grønne blade og små, diskrete blomster. Planten breder sig i tætte måtter og er godt tilpasset det barske kystmiljø med vind, salt og tørke.
Strandarve er en spiselig plante, og især de friske skud og blade kan anvendes. De har en let salt og frisk smag, som afspejler plantens voksested ved havet.
Den kan indtages på flere måder:
- spises rå i salater som en sprød, saltet grøntsag
- bruges som grønt fyld i sandwich eller som pynt på retter
- dampes eller sauteres let som tilbehør
- syltes, lidt ligesom strandkål eller asparges
De bedste dele høstes om foråret og tidlig sommer, hvor planten er mest sprød og mild i smagen. Senere på sæsonen kan den blive mere grov og mindre delikat.
Strandarve, Foto: Anne Kjær
Strandkål (Crambe maritima) er en flerårig kystplante, der trives i sandede og stenede områder. Den kendes på sine kraftige, blågrønne blade og sine lette, hvide blomster om sommeren. Planten er både dekorativ og nyttig i naturprojekter.
Strandkål er en spiselig plante, hvor især de unge skud og blade anvendes. De bedste og mest delikate skud høstes tidligt på foråret, ofte fra april til maj, når de stadig er lyse og sprøde. Smagen er mild og let kålagtig med en nøddeagtig tone.
Skuddene kan tilberedes ved at:
- koge dem kort (5–10 minutter) som asparges
- dampe dem for en mere mild smag
- sautere dem let i smør eller olie
- spise de helt unge blade rå i salater
Ældre blade kan også spises, men de bliver hurtigt mere bitre og grove i strukturen. Derfor er det bedst at høste planten tidligt på sæsonen.
Strandkål er rig på vitaminer og har historisk været brugt som en vigtig grøntsag i kystområder.
Strandkål, Foto: Anne Kjær