Krabber

Faktakort 1 – Hvem er jeg?

• Jeg hedder strandkrabbe og er den mest almindelige krabbe i Danmark.
• Jeg har 10 ben, hvoraf to er store klosakse.
• Mit skjold er næsten femkantet og kan blive op til 6–7 cm langt.

Faktakort 2 – Hvor bor jeg?

• Jeg lever i lavt vand langs alle kyster i Danmark.
• Jeg gemmer mig mellem sten, sand, alger og tang.
• Om vinteren kravler jeg ud på dybere vand.

Faktakort 3 – Hvad spiser jeg?

• Jeg er altæder:
  Muslinger, småfisk, tanglopper, snegle og døde dyr.
• Jeg bruger mine kløer til at knuse skaller.
• Jeg jager mest om natten.

Faktakort 4 – Hvordan vokser jeg?

• Jeg har et skelet uden på kroppen.
• Når jeg bliver større, smider jeg skallen og får en ny. Det kan ske mange gange!

Faktakort 5 – Hvordan laver jeg unger?

• En hun kan bære op til 200.000 æg under sin brede hale.
• Hunnen bærer æggene i månedsvis, før de klækker.
• De små krabber starter livet som plankton og vender senere tilbage til lavvandet.

Faktakort 6 – Mine superkræfter

• Jeg kan regenerere et mistet ben! Det vokser ud igen efter et par skal­skift.
• Jeg bevæger mig sidelæns, så jeg kan smutte hurtigt væk.
• Jeg kan overleve i både varmt og koldt vand og mange forskellige levesteder.

Kilde: www.naturporten.dk
www.smagforlivet.dk

 

Vandmand

En vandmand er et blødt dyr, der bor i havet. Den kan bevæge lidt rundt og finde mad! Den glider frem ved at trække sig sammen – lidt ligesom når man klemmer på en ballon. Vandmanden ligner en gennemsigtig geleklump med lange, svævende tråde, som den bruger til at fange små dyr i vandet.

• Vandmanden har eksisteret over 5000 millioner år – længere end dinosauerne
• Vandmanden består af ca. 95% vand
• Vandmanden lever af plankton og smådyr i vandet
• Maven sidder i 4 ringe i midten af vandmanden
• Små fimrehår fører føden afsted til slimdråber i kanten
• Vandmandens 4 arme henter slimdråberne og putter dem ind i munden
• Når føden er fordøjet, går resterne ud gennem munden

Vandmanden har 4 kønsorganer i maven. De kan være blålige eller rødlige. Hannerne sender sæd ud i vandet. Sæden svømmer ind i hunnens mave og befrugter æggene. Æggene sætter sig på armene og udvikler sig til små larver med en masse fimrehår. Armene bliver efterhånden gule i sensommeren – fyldt med larver. Når de er store nok, svømmer de væk fra moderen og ned på bunden, hvor de sætter sig fast på skaller og sten. De skifter udseende til polypper og får mund og fangarme og kan fange føde.  Ud på vinteren deler de sig, så de ligner en stabel tallerkener. Hver tallerken bliver til en vandmand.

Søstjerne

Søstjernen ligner en stjerne, der er faldet ned fra himlen og har besluttet sig for at bo på havbunden i stedet. De fleste søstjerner har fem arme, men nogle har mange flere – som en stjerne med ekstra stråler. Hvis en søstjerne mister en arm, kan der vokse en ny ud.

Søstjernen kan have flere farver: Blå, rød, gul, orange og lilla. De kan være glatte eller piggede.

Søstjernen bevæger sig langsomt hen over sandbunden med ca. 60 cm. i timen. Den har hundredvis af små sugekopper, der sidder under dens arme. Det ser næsten ud som om den går på tusind små fødder. Søstjernen kan suge sig fast med sugefoden og på den måde klatre op ad stejle sten. På spidsen af hver arm sidder et lille rødt øje, hvor den kan mærke lys og mørke og finde vej i havets bølger.

Når søstjernen bliver sulten, spiser den muslinger og små dyr. Den kan åbne en musling ved at holde den fast med sine sugekopper og trække langsomt, til muslingen giver op.

Søstjernen er særkønnede. Hannen gyder sin sæd på hunnens æg i vandet. Der kommer en larve ud af hvert æg. Larven lever af plankton indtil den søger ned til bunden, hvor den lever resten af sit liv.