Fjer i vinden

Fasanernes skjulte liv på Hjarnø
På Hjarnø lever en farverig, men forsigtig befolkning i kanten af marker, hegn og små krat. De høres ofte, før de ses. Et skarpt kald i morgendisen. Et pludseligt vingesus fra grøftekanten. Med lange haler, stærke ben og øjne, der altid spejder.
De er stolte, vagtsomme og hurtige til at forsvinde.
De er fasanerne. Og Hjarnø er også deres ø.

Det er en tidlig morgen i august. Duggen ligger stadig som perler på byg og havre, og solen løfter sig over fjorden. Du går langs en grusvej. Alt er stille.
Så – et eksplosivt vingeslag.
En fasan letter næsten under dine fødder. Du når kun at se et glimt af kobberbrun ryg og lang hale, før den forsvinder i det høje korn.

På Hjarnø lever en god bestand af fasaner, men de er mestre i at gemme sig. De står ofte helt stille i vegetationen og stoler på deres camouflage. Ofte går man forbi uden at ane, hvor tæt man har været.

Et landskab af ro – og skjulesteder
Hjarnø er et trygt sted for fasaner. Der er ingen ræve. Den sidste blev skudt i 2018. Der er heller ingen mårhunde, og det betyder, at flere kyllinger overlever. Rovfuglene patruljerer stadig over markerne, men fasanerne kender hver eneste busk, hvert hegn og hver grøft.

Markerne, de små læhegn og de vilde hjørner langs øens veje giver både mad og skjul. Korn, frø, insekter og planter er en del af hverdagen. Efter høsten går de roligt ud på stubmarkerne og finder rester.

Kyllinger, kuld og sommerliv
Om foråret begynder livet for alvor. Hanfasanen, med sin glinsende fjerdragt og røde ansigt, kalder højt for at markere sit territorium. Han går oprejst, næsten som en lille konge, og vogter over sit område.

Hunnen – diskret og brun – bygger rede på jorden, skjult i græs eller krat. Hun lægger ofte 8–12 æg. Når de klækker, følger kyllingerne hende tæt. De finder insekter i græsset og lærer hurtigt at flyve korte stræk.

Sommeren på Hjarnø er fyldt med liv. Små flokke vandrer gennem engen. Kyllingerne vokser, og deres fjer bliver stærkere. Men farerne er der stadig. Rovfugle, vejret og menneskelig aktivitet kræver årvågenhed.

Jagt og overlevelse
På Hjarnø jages der også fasaner. Når jagtsæsonen begynder, bliver landskabet mere uroligt. Hundefløjter, skud og bevægelse.
Men fasanerne er ikke uden erfaring. De løber hurtigt, trykker sig i vegetationen og flyver først i sidste øjeblik.

De kender øens rytme. De ved, hvornår det er sikkert at vise sig igen.

Illustration: Anne Kjær

Se dig omkring
Kig langs grøfter, læhegn og stubmarker.
Hør efter et skarpt kald eller et pludseligt vingesus.
Hvis du står stille, kan du være heldig at se en fasan gå roligt gennem landskabet.

Kun korn og krat
Hjarnø har ingen ræve – kun korn, krat og åbne marker.
Og fasanerne ved det. De bevæger sig mellem gårde, i læhegn og langs grusveje. De dukker op i haver og under fuglefoderbrætter.

Så næste gang du går en tur en stille morgen og hører et vingesus bag dig, så stop op. Kig tilbage. Du ser måske kun et par svingende halefjer i det høje græs.
Men det er nok.
For det betyder, at Hjarnøs farverige og årvågne beboere stadig er her.

Kilde:
DOF BirdLife
Fugle i felten (Lars Svensson m.fl.)
Politikens store fuglebog (Tommy Dybbro og Carl Christian Tofte).