Hare på Hjarnø Foto: Anne Kjær

Ører i græsset

Harernes hemmelige liv på Hjarnø
Stå stille et øjeblik.
Kig ud over engen.

Hvis du er heldig, opdager du, at du ikke er alene.

På Hjarnø lever en stilfærdig befolkning i skyggen af markskel og lavland. Man ser dem sjældent – men de ser dig. Med lange, vågne ører og næser, der sitrer af nysgerrighed.
De er hurtige, sky og listige.
De er harerne.
Og Hjarnø er deres ø.

Det er en tidlig morgen i juli. Duggen ligger tungt over engen, og lyset over fjorden er blødt. Pludselig stikker et par ører op i horisonten. Et hurtigt vrik, et hop – og væk er den.
En hare.
Eller måske to.

På Hjarnø lever en sund bestand af vilde harer, men ingen ved præcis hvor mange. De ligger fladt i græsset om dagen og kommer først frem ved solopgang og skumring – helst, når du ikke kigger.

Hare på kløverjagt, Foto: Anne Kjær

Et lille paradis
Hjarnø er næsten et hareparadis.
Der er ingen ræve. Den sidste blev skudt i 2018. Der er heller ingen mårhunde.
Det giver ro – og flere små poter i græsset.

Harer lever af græs, urter, bark og knopper.
Men de har en særlig forkærlighed for kløver og friske ærtemarker. Derfor dukker de også op i haver og køkkenbede.

Killinger og kampgejst
Hunnen – en sætning – kan få op til tre kuld om året.
De små harekillinger fødes med pels og åbne øjne og er klar til livet fra første dag.

Om foråret bliver markerne levende. Hannerne bokser med forpoterne, springer og jager hinanden i vilde løb.
Det er naturens egen kamp og dans på samme tid.

Overlevelseskunstnere
Der er jagt på Hjarnø.
Men harerne kender øens hække, grøfter og skjulesteder. Når der lyder et skud, forsvinder de som røg.

De kan løbe op til 70 kilometer i timen og høre farer længe før mennesker opdager dem.

Se dig omkring

• Kig langs markskel og grøfter
• Se efter bevægelse i det lave græs
• Kom igen ved solopgang eller skumring
• Harerne ses sjældent midt på dagen

Så næste gang du går her og tror, du er alene, så kig igen.
Det kan være vinden.
Men det kan også være ører.