#26
Hjarnø Huset
I Hjarnø Huset står der en stor skaftevæv. Når der var en ledig stund i det daglige arbejde, blev den brugt ved væven. På Hjarnø stod der en væv i næsten alle gårde og øen var tidligt kendt for deres vævede stoffer. Det kunne være gulv- eller vægtæpper, det kunne være linned, kjolestoffer eller olmerdug.
Fra får til uldgarn.
Får → klipning → sortering → vask → tørring → kartning/kæmning → spinding → evt. sammenlægning → vask/farvning → garn
Uld er en animalsk fiber (elastisk, varm, kruset)
Ulden på fårets ryg og sider gav det fineste uldgarn.
Fra hørplante til tråd.
Hør → ruskning → frarensning af frø → rødning → tørring → brydning → skætning → hegling → spinding → tråd
- hør er en plantefiber (stiv, stærk, kølig)
- hør kræver flere mekaniske trin før spinding
- resultatet er en tråd med meget høj slidstyrke
Plantefarvning
Plantefarvning var en udbredt og vigtig teknik i 1800–1900-tallet. Man kunne plantefarve på naturfibre som hør og uld.
Grundprincipper i plantefarvning
Man brugte forskellige dele af planter:
- Rødder (fx kraprod kommer fra Middelhavsegne og var dyr at købe, men kunne også gro i haverne)
- Blade (fx birk)
- Bark (fx eg)
- Blomster (fx kamille)
Farverne blev udtrukket ved at koge plantematerialet i vand → dette kaldes en farveafkogning.
Bejdsning
For at få farven til at binde sig til ulden brugte man bejdsning, et hvidt krystallinsk pulver blev blandet vandet. Et typisk bejdsemiddel var alun. Garnet blev ofte kogt i bejdsen før farvning, men nogle gange også efter.
Farvningsprocessen
- Rensning af garnet (uld, hør)
- Bejdsning medvirker til at optage, fastholde og bevare farven
- Farvebad (kogning med planter)
- Afkøling og skylning
Langsom opvarmning og afkøling var vigtig for et jævnt resultat.
Almindelige farver og planter
- Rød: kraprod (meget vigtig handelsvare)
- Gul: rejnfan, birkeblade, løgskaller
- Blå: vajd
- Grøn: opnået ved først gul + derefter blå farvning
- Brun/sort: bark, valnød, jernbejdse
Kort opsummering
Plantefarvning i 1800–1900-tallet var kendetegnet ved:
- Brug af naturlige materialer som hør og uld
- Planter, der kunne dyrkes i haven, i skov eller på mark
- Bejdsning af garnet for at kunne optage, fastholde og bevare farven
- Langsomme, håndværksbaserede metoder