Skip to content

#25

Hjarnø Mejeri

Foto: Hjarnø mejeri – www.Arkiv.dk

Hjarnø Mejeri – en lille, men central del af øens historie
Hjarnø Mejeri ligger på Hovedvejen 4 og er i dag delt i to privatboliger. Tidligere var det et vigtigt omdrejningspunkt for øens landbrug og lokalsamfund. På billedet ses fra venstre Forsamlingshus, mejeribolig og selve mejeriet opført i 1914. Bag ved mejeriet var ’ishuset’, hvor der blev opbevaret is til at nedkøle mælken med. En vigtig funktion før elektricitet og moderne køleteknik blev almindelig. Skorstenen findes ikke mere, men vidner om det oprindelige andelsmejeri, der blev oprettet i 1890 i det, der i dag er mejeriboligen.

Mens Mejeriet var i drift, var det både arbejdsplads og samlingspunkt. Det var et levende sted, fyldt med aktivitet og samarbejde – om morgenen kom mælkekusken med mælkejunger fra øens landmænd. Mælken blev leveret, forarbejdet til smør, ost og kærnemælk og senere skulle skummetmælken retur til brug for gårdenes dyr. Spildevandet fra mejeriet løb ned i Ho (Lagunen) i en lille bæk. Vandet kunne være helt mælkehvidt, uden at nogen reagerede på det på det tidspunkt.

Forsamlingshus
Over mejeriets bestyrerbolig lå et forsamlingshus under de skrå vægge, som blev brugt til møder og lokale arrangementer, inden Forsamlingshuset, vi kender i dag, blev bygget.

Et levende minde
Mejeriet er et levende minde om en epoke, hvor Hjarnø var selvforsynende, og hvor små lokalsamfund havde deres egne håndværk og producenter – en tid med fællesskab, håndkraft og stærke lokale traditioner. Når du står her foran bygningen, kan du næsten høre ekkoet af fortiden: Lyden af mælkejunger mod sten, snak over gårdspladsen. Hver især kendte de hinanden og holdt hjulene i gang – uanset årstid. Det er et sted, der fortæller historien om et lille ø samfund, hvor alle bidrog, og hvor hver en bygning havde en rolle i øens daglige liv.

Back To Top