Hjarnø kirke

Den lille middelalderkirke, der ligger tæt ved vandkanten, har i århundreder været en sikker landkending for skibe. Den er Danmarks næstmindste kirke. Kirken er bygget af kampesten og har gennem tiden været ombygget flere gange, blandt andet efter en brand i 1804. I det lille tårn hænger en klokke fra ca. 1425 med den gådefulde indskrift: “Help Maria – Paulus nis eskel”.

Indenfor findes en døbefont fra 1100–1200-tallet, en altertavle og prædikestol fra 1805, udskåret af billedskæreren Jens Hjernø fra Horsens. Over alteret hænger et maleri af Wenzel Ulrik Tornøe, der forestiller Jesus ved nadveren. Omkring alteret er såvel alterbord, bedeskammel som knæfald beklædt med vævede stoffer i grønne farver – håbets farve. De er vævet af Ulla Pedersen i slutningen 1990’erne. Hun boede på vestenden af Hjarnø indtil sin død i 2011.

Kirkeorglet blev købt, restaureret og indsat i 2008 vha. Legat fra gårdejer af Hjarnø Laurs J. Laursen og Fru Anna Lauersen samt fondsmidler fra Wroblewskis Fond. Det stammer fra Vejlby Kirke på Djursland. Det er et autentisk klingende 1800 tals orgel, hvis lige ikke findes nogen steder.

Kig også op – i loftet hænger et kirkeskib, en model af et vikingeskib, der refererer til skibssætningerne på øens sydside. Det er bygget i 1955 af A. Jensen, Glud. Som model brugte han en kopi af Gokstadskibet, der er Norges længste, bevarede vikingeskib.

Kirkegården omkring kirken har bevaret 1800-tals stilen med lave hække. I ældre tid blev et lig båret det sidste stykke på en ligbåre, der i mange år lå på kirkens loft.

Hjarnø Kirke har en helt særlig historie.
I flere hundrede år var både øen og kirken ejet af slægten Glud. Dengang var det bøndernes pligt at sejle præsten over fra Snaptun, når han skulle holde gudstjeneste. De skulle være en båd klar med 2–4 roere og en stenbro til landgang. Oldermanden på øen skulle sørge for vedligehold og pasning af båden.

I 1843 forsøgte bønderne at slippe for denne pligt, men præsten Mathæus Plesner fik en skriftlig aftale tinglyst. Efter hans død i 1874 overtog sønnen embedet, men bønderne mente, at aftalen kun gjaldt faderen – og nægtede at hente præsten. Sagen kom for retten og endte med, at bønderne skulle hente præsten. Bønderne kunne dog ikke tvinges til at gå i kirke – så efter en tom kirke nogle søndage forhandlede præsten sig til en aftale om, at der skulle lejes folk til at hente præsten. Omkostningerne skulle således deles mellem Hjarnø-boere og præsten.

Ifølge et sagn skal der være en mand begravet under gulvet i kirken. Denne mand var kommet til øen for at opkræve tiende af fæstebønderne. Flere historier og spørgsmål forlyder om ham. En søndag efter gudstjenesten stimlede folk sammen om manden og slog ham ihjel. De skyldige folk overtalte en svensker på øen til at påtage sig skylden for drabet. Til gengæld fik han penge og skulle skynde sig at flygte til Sverige. Spørgsmålet er, om man ville anvende denne hædersplads foran alteret til en skatteopkræver?

Hjarnø Kirke var i århundreder et anneks til Glud Kirke med samme præst. Både øen og kirken har været tæt knyttet til præster og godsejere i Glud-familien. I dag hedder det Glud – Hjarnø Sogn og hører under Haderslev Stift. Embedet betjenes af den samme præst.