Skip to content

#14

Store sten med sprængkiler

Sten på stranden
På strandene langs Hjarnøs kyst kan man finde mange forskellige typer sten. Strandstenene stammer ikke nødvendigvis fra det sted, hvor de ligger i dag, men er ofte blevet transporteret over lange afstande af is, vand og bølger.

Strandsten, Foto: Anne Kjær

Naturens egne kunstværker eller menneskeskabt…?:  Foto: Anne Kjær

Lilla sten, Foto: Anne Kjær

Stenenes oprindelse
Langt de fleste sten på danske strande er såkaldte ledeblokke, som blev ført hertil af gletsjere under istiderne. Isen bevægede sig fra områder som Norge, Sverige og Finland og tog store mængder sten med sig. Da isen smeltede, blev stenene efterladt i landskabet og senere transporteret videre til strandene af vand og erosion.

Afrunding og slid
Sten på stranden er ofte glatte og afrundede. Det skyldes mekanisk forvitring – en nedbrydning, hvor bølger, sand og andre sten slider kanterne, når stenene bevæges frem og tilbage. Jo længere tid en sten har ligget i vandet, desto mere afrundet bliver den. Skarpe sten har typisk været transporteret over kortere afstande eller er for nyligt brækket af større klipper.

Stenen er sandsynligvis dannet gennem mange tusinde (eller millioner) år, hvor naturen langsomt har bygget den op lag for lag – lidt som siderne i en bog, der fortæller Jordens historie., Foto: Anne Kjær

Blomkålssten er en lys, ujævn sten med en knudret overflade, der ligner et blomkålshoved. Den findes ofte langs kysten og er formet af kalk og havets påvirkning. Foto: Anne Kjær

Søpindsvin
Hvis du er heldig, kan du finde et forstenet søpindsvin langs stranden – en fossil. De er dannet ved at Søpindsvinets hule kalkskal er blevet fyldt med flint. Det er en flintafstøbning af et søpindsvin, du finder. Der er afstøbninger af mønstre som striber og gruber. Forstenede søpindsvin blev dannet i Kridttiden for cirka 70 millioner år siden, da Danmark lå under havet.

Forstenede søpindsvin. Foto: Anne Kjær

Vættelys
Du kan også være heldig og finde et vættelys. Det er et fossil – den forstenede indre skal fra en uddød blæksprutte, en belemnit, som levede i Kridttiden – for ca. 70 millioner år siden.

Kendetegn

  • Form: Aflang og spids (som et lys eller en patron)
  • Farve: Gullig, brunlig eller grå
  • Overflade: Mat, ikke glasagtig
  • Ende: Ofte rund i den ene ende, spids i den anden
  • Kan være hel eller knækket

Vættelys. Foto: Anne Kjær

Hvordan huggede man en stor sten over?

Læg mærke til et par store sten med kilehuller, der ligger langs stranden. Den store sten har været flækket midt over vha. naturens kræfter. Trækiler blev placeret i kilehullerne. Kilerne blev fyldt med vand. Når frosten kom, kunne stenen flækkes over, for vand udvider sig i frost. De overhuggede sten blev brugt til byggeri.

Sten med kilehuller, Foto: Anne Kjær

Sten med kilehuller, Foto: Anne Kjær

Betydning for natur og mennesker
Strandsten har både økologisk og kulturel betydning. De fungerer som levesteder for planter, alger og smådyr og beskytter kysten mod erosion. Mennesker har gennem tiden brugt strandsten til byggeri, redskaber og kunsthåndværk – flint har for eksempel spillet en vigtig rolle i stenalderen.

Tænk at sten på stranden er mere end blot små klipper i vandkanten. De fortæller historier om istider, geologiske processer og landskabets udvikling gennem millioner af år.

Redskaber fra stenalderen, Foto: Anne Kjær

Fakta: Magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter
Strandsten kan inddeles i tre hovedtyper af bjergarter:

  • Magmatiske bjergarter dannes, når magma størkner. Eksempler er granit og basalt. Granit er almindelig ved Hjarnøs kyst og kan kendes på sine synlige krystaller af kvarts, feldspat og glimmer.
  • Sedimentære bjergarter dannes af aflejrede materialer som sand, ler og kalk. Flint er en hyppig sedimentær sten på Hjarnøs kyst. Flint blev dannet i Kridttiden og findes ofte som glatte, mørke eller grå sten.
  • Metamorfe bjergarter er tidligere bjergarter, der er blevet omdannet gennem højt tryk og temperatur. Gnejs er et typisk eksempel, som kan kendes på sine lagdelte mønstre og ligger ved Hjarnøs kyst.

Rhombeporfyr.fra Hjarnø. Foto: Anne Kjær

Kilder:
Callisen, H. Gry, L. Skov Andersen (1985): Sten i farver.
Lena Madsen (1995): Strandsten.
Per Smed (1995): Sten i det danske landskab.
www.moseløkken.dk/stenbrydning

Back To Top