skip to Main Content

Den hvide sten på Hjarnø…

Til den hvide sten er knyttet et interessant sagn, der siger at et lys til tider brændte ved stenen om natten. Sagnet nævnes i Danske Sagn III, og er indberettet af husmand Søren Hansen, Skjold. Man forestillede sig, at lyset måske brændte, fordi en udåd var blevet begået på stedet.

På Hjarnø blev sten i gamle dage brugt til volde, broer og huse, men en gang imellem var stenene for store at tumle, som den hvide sten var det, og så knyttede man i stedet et sagn til. Stenen er i dag fredet, og kan ses ved den nordvestlige kyst på Hjarnø. Man kan ad en tange komme ud på siden af stenen. Den rager et godt stykke op over vandet, men lever dog ikke rigtig op til sit navn, da den kun er pletvis hvid, hvilket den i øvrigt har mågerne at takke for.

Et gammelt pejlemærke

Den hvide sten er også et gammelt pejlemærke. I gamle dage blev stenen hvidtet af øens møller, og mølleren var forpligtet til at kalke stenen, fordi den bortset fra at bære et sagn også var et pejlemærke for såkaldte kendte mænd og senere lodser, der tjente penge på at lede skibe ind til Horsens Fjord. Indsejlingen til fjorden er snæver, og når man i modvind krydsede fra side til side, havde man brug for at vide, hvor langt man kunne sejle ind mod Alrø uden at sejle på grund. Så længe man blev blev bag den lige linje, man kunne trække fra stenen til kirken på Hjarnø, var man sikret mod grundstødning.

Én af mange stenede historier

Den hvide sten er én af mange stenede historier på Hjarnø. Andre sten er grundlovsstenen ved øens forsamlingshus, Kong Hjarnes sten, der blev brugt til mindesmærket Krigergraven i Fredericia, og bøndernes brug af marksten til stenvolde og huse. Stenene har haft betydning på mange måder, men nogle var simpelthen for store til, at man kunne bakse med dem. Derfor var det oplagt at give dem et navn og knytte et sagn til dem. En anden grund var, at man undrede sig over, hvordan i alverden store sten var havnet, hvor de var – og har så forklaret det med en god historie som gjort med den hvide sten.

Kilder:

Jens Kjær, kultur- og naturvejleder,
Glud Museum

Øboer Jens Jørren Jensen.

Journalist Emil Fibiger, Hosens Folkeblad

www.udinaturen.dk

www.kulturarv.dk

Back To Top