skip to Main Content

Hjarnø kirke

Den lille hvidkalkede kirke ligger som en smuk landkending ned til stranden umiddelbart øst for færgelejet. Hjarnø kirke er Danmarks 2. mindste kirke.

Lige som mange andre ø-kirker er Hjarnø kirke opført forholdsvis sent, antageligt engang i 1500-tallet. Det er dog sandsynligt, at der på stedet har stået en romansk bygning, men det meget flikkede murværk har udover norddørens spidsbue ingen daterende enkeltheder.

Ved en brand i 1804 ødelagdes en del af kirkens træværk. Senere i 1877 tilføjedes et lille bindingsværkstårn på kirken – en såkaldt tagrytter med pyramidespir.

Kirkeskibet i Hjarnø kirke er et vikingeskib, hvilket er enestående i en dansk kirke.

Kirken er åben i dagtimerne.

Du kan se mere om Hjarnø sogn og finde kontaktoplysninger her

Back To Top