Rørhøgen på Hjarnø

Engens stille jæger
Der er et øjeblik på Hjarnø, hvor landskabet næsten holder vejret.
Når vinden lægger sig over engen.
Når sivene står stille.
Når noget bevæger sig lavt og lydløst over det åbne land.

Du opdager den måske først som en skygge.
En glidende bevægelse.
En fugl, der næsten ikke slår med vingerne.

Rørhøgen.

Den ses ofte over hele øen.
Men dens hjem er mod vest.
I sivene og rørene på engen.

En jæger tæt på jorden
Rørhøgen jager anderledes end mange andre rovfugle.
Den flyver lavt.
Langsomt.
Med vingerne i en rolig, svævende bevægelse.

Den leder efter mus, småfugle og æg.
Nogle gange overrasker den sit bytte.
Andre gange skræmmer den fuglene op fra skjul.

Når den vender, tipper kroppen let.
Som om den læser landskabet.

Et tegn på vild natur
Rørhøgen er afhængig af store, uforstyrrede områder.
Den kræver ro.
Våde enge.
Siv og rør, hvor reden kan skjules.

I mange år var rørhøgen sjælden i Danmark.
I dag er den vendt tilbage flere steder.
Men den er stadig sårbar.

Ro giver liv
På Hjarnø er rørhøgen en stille del af landskabet.
De fleste opdager den ikke.

Men hvis du stopper op og ser ud over engen mod vest, kan du være heldig.
En glidende skygge.
Et roligt kredsløb over sivene.

Så næste gang du går her, så kig op.
For måske er det rørhøgen, der patruljerer over øen.

Og måske er det netop roen, der får den til at blive.

Skestorken

Sommerens hvide gæst
Der er nogle morgener på Hjarnø, hvor alting er stille.

Alrøsund ligger blankt.
Lyset er blødt.
Og ude i det lave vand bevæger noget sig langsomt.

En stor, hvid fugl.

Skestorken.

Den går roligt frem og tilbage i strandkanten.
Næbbet svinger fra side til side i vandet.
En stille, gentagende bevægelse.

Den mærker sig frem.

Når noget rører ved det brede næb, klapper det sammen på et splitsekund.
Så fortsætter den.

Roligt.
Tålmodigt.

En sjælden gæst
Skestorken er ikke en fast ynglefugl på Hjarnø.

Men den vender tilbage igen og igen.

Siden midten af 2010’erne er den set jævnligt på nordrevlen – ofte i eller nær sølvmågekolonierne.

Der har været enkelte yngleforsøg:

• sandsynligvis 2 par i 2016
• 4 par i 2017 (uden succes)
• 2 par i 2020

I de senere år ses typisk 1–5 fugle i området, men uden sikker yngel.

I 2025 blev der kun observeret én fugl – og ingen ynglende.

Et næb som ingen andre
Det er næbbet, der gør skestorken helt særlig.

Fladt og bredt som en ske.
Skabt til det lave vand.

Den fejer det gennem vandet i en rolig rytme.
Finder små fisk, rejer og orme.

Der er noget næsten meditativt over bevægelsen.

Et glimt af en større verden
Skestorken hører egentlig hjemme længere mod syd.

Den yngler især i Vadehavet og i kolonier i Holland og Tyskland.

Når den dukker op på Hjarnø, er det som en gæst på gennemrejse.
En fugl, der forbinder fjorden med resten af Europa.

Den kan være her i dage.
Måske uger.

Så er den væk igen.

Ro gør forskellen
Skestorken vælger steder med ro.

Lave vige.
Strandenge.
Lavt vand.

Hvis den forstyrres, flyver den videre.

Men hvis der er stille, bliver den.

Et stille håb
Hver gang skestorken vender tilbage, er det et tegn.

På at naturen stadig hænger sammen.
På at nye arter kan finde vej.

Måske en dag bliver den fast ynglefugl.

Måske ikke.

Men når den står der i det lave vand,
er Hjarnø for en stund en del af noget større. 

Bramgæssene på Hjarnø

Når himlen bliver levende
Der er dage på Hjarnø, hvor stilheden brydes.

En dyb mumlen.
Et brus af vinger.

Du kigger op.

Og så er de der.

Mørke og hvide bølger over fjorden.
Flokke, der samler sig, drejer og lander næsten på én gang.

Bramgæssene er kommet. Markerne ligger åbne, og de grønne spirer lokker. Her finder de mad og ro. På få minutter kan hundreder blive til tusinder, og marken bliver levende.

Gæster fra nord
Bramgæssene trækker fra Arktis – især Svalbard og Grønland.

Danmark er et vigtigt stop på deres rejse, og Hjarnø er et af de steder, de vender tilbage til år efter år.

De følger en fast rytme:
ud om morgenen, ind om aftenen.
Marker til føde. Fjorden til hvile.

En delt virkelighed
For mange er det et storslået syn.

For landmændene kan det være en udfordring.

Store flokke kan hurtigt æde og nedtrampe marker med nye spirer. Derfor handler livet med bramgæs på Hjarnø også om balance mellem natur og landbrug.

Når de letter
Bramgæssene er altid på vagt.

Pludselig sker det.

En lyd.
En bevægelse.

Og så letter de alle på én gang.

Himlen bliver levende.

Et tegn på forandring
Bestanden af bramgæs er vokset kraftigt de seneste årtier.

Det er en succeshistorie for naturen – men også en ny virkelighed, som små steder som Hjarnø skal finde plads til.

Havørnen over Hjarnø

Fjordens store skygge
Nogle dage bliver himlen større over Hjarnø.

Fuglene bliver urolige.
Mågerne letter.
Og så glider en stor skygge hen over øen.

Havørnen.

Med brede vinger og rolige bevægelser svæver den over fjorden. Ofte højt, næsten uden vingeslag. Andre gange lavt over vandet, hvor den leder efter fisk.

En fast gæst
Havørnen yngler ikke på Hjarnø,
men den hører alligevel til her.

Der findes ynglende par i området omkring Alrø og Horsens Fjord – især på Vorsø, hvor havørne har ynglet med succes siden 2011.

Herfra trækker de ud over fjorden,
og Hjarnø ligger midt i deres område.

Livet ved fjorden
Havørnen lever tæt knyttet til vandet.

Den tager fisk, svækkede fugle og ådsler.
Den er både jæger og naturens oprydder.

Når føden er rig, bliver den i området.
Og fjorden omkring Hjarnø giver gode muligheder.

En naturens tilbagevenden
For få årtier siden var havørnen næsten væk fra Danmark.

I dag er den vendt tilbage – også til Horsens Fjord.
At den ses over Hjarnø, er et tegn på, at naturen er i fremgang.

Når du ser den
Det sker pludseligt.

En skygge.
Et glid hen over landskabet.

Og så er den væk igen.

Men oplevelsen bliver hængende.

Edderfuglene på Hjarnø

De trygge mødre ved havet
Langs Hjarnøs kyster ligger edderfuglene stille.

Næsten usynlige mellem sten og planter ruger hunnen – rolig og tålmodig. Hun forlader næsten ikke reden og lever af sine egne reserver. Forstyrrelser kan koste hele kuldet.

Et vigtigt ynglested
Hjarnø er et vigtigt område for edderfugle.

De yngler især langs vestkysten og på revlerne – ofte tæt på mågekolonier, hvor der er en vis beskyttelse.

Bestanden har dog været faldende de senere år:
fra ca. 200–250 fugle i 2017–2018 til omkring 100 i 2025.

Et liv på kanten
Hunnen lægger typisk 4–6 æg og ruger alene.

Når ungerne klækkes, føres de straks til vandet. Her lever de af muslinger og bunddyr, og flere hunner passer ofte ungerne sammen – et fællesskab, der øger deres overlevelse.

Hjælp fra mennesker
På Hjarnø hjælpes edderfuglene aktivt.

Små shelters af grene beskytter rederne mod vind og rovdyr – især måger. Det er et lokalt samarbejde mellem beboere og natur.

Sårbare i yngletiden
Selvom edderfuglen virker robust, er den sårbar.

Forstyrrelser fra mennesker og hunde kan få hunnen til at forlade reden. Derfor er ro afgørende – især om foråret.

Et stille ansvar
Når du går langs stranden, så se dig omkring.

En lille bunke grene kan gemme en rede.
En næsten usynlig fugl.

Hjarnø er et vigtigt sted for edderfuglene –
men kun hvis der er ro.