#13
Digesvalerne på Hjarnø
Sommerens små luftakrobater
Stå stille et øjeblik.
Lyt til luften over fjorden.
En hurtig, levende hvislen skærer gennem stilheden.
Små vinger, der suser forbi.
Du hører dem, før du ser dem.
Og når du ser dem, er de allerede et andet sted.
Digesvalerne.
Det er en varm dag i juni. Fjorden ligger blå og rolig, og markerne står høje og grønne. Du går langs stien ved skrænten på øens sydøstlige kyst.
Pludselig er luften fuld af liv.
Små, brune og hvide fugle flyver tæt forbi. De drejer, vender og dykker.
De er overalt på én gang.
Og så opdager du det.
Små huller i skrænten.
Hundredvis.
Her bor digesvalerne.
I løbet af foråret flytter svalerne ind. De bygger lange gange og laver reder. Foto: Anne Kjær
En koloni i bevægelse
Digesvaler lever ikke alene. De lever sammen. Mange sammen.
I foråret vender de tilbage fra Afrika til de samme steder år efter år.
De finder sandede skrænter ved kyster, grusgrave eller jordvolde. Her graver de lange gange ind i jorden med næb og fødder.
Inde for enden ligger reden, skjult og tryg.
Her lægges æggene.
Her vokser ungerne op.
Kolonien summer af aktivitet. Fugle kommer og går hele tiden.
Nogle henter føde. Andre holder vagt.
Luften er konstant i bevægelse.
Tæt på vandet
På Hjarnø er fjorden afgørende. Over vandet sværmer insekterne – myg, fluer og små sommerfugle.
Digesvalerne fanger dem i luften.
De flyver lavt og hurtigt.
De kan dreje på et øjeblik.
Når solen står højt, er jagten bedst.
Når vinden stiger, søger de læ.
Et kort, intenst sommerliv
Sommeren går hurtigt. Ungerne vokser.
Snart sidder de ved indgangen til gangene og kigger ud.
De første flyveture er korte og usikre.
Men det varer ikke længe.
Snart fylder endnu flere fugle himlen.
Det er et intenst liv. Mange overlever ikke.
Vejret kan være hårdt.
Skrænter kan styrte sammen.
Alligevel vender de tilbage hvert år.
Og hvert år begynder det hele forfra.
Digesvale huller i skrænten Foto: Anne Kjær
Små, men vigtige
Digesvalerne er små. Næsten usynlige i det store landskab.
Men de er en del af øens rytme.
De fortæller om sommer.
Om varme dage.
Om liv i luften.
Når de forsvinder igen, ved man, at sensommeren nærmer sig.
På vej mod syd
I august samler de sig. Flokkene bliver større.
De sidder på ledninger og i buske.
En dag er de væk.
På vej mod Afrika.
Tusindvis af kilometer.
Men næste forår vender de tilbage.
Til de samme skrænter.
De samme gange.
Det samme lille hjørne af Hjarnø.
Så næste gang du hører den hurtige hvislen over dit hoved,
så kig op.
For et øjeblik er himlen fuld af små rejsende.
Og Hjarnø er igen deres sommerhjem.