#6
Hjarnø Odde
Du er lige gået over strømbroen. Til venstre har du en lagune, hvor vandet strømmer ind og ud med tidevandet. Til højre har du sandstranden, hvor der ofte er mange badegæster om sommeren.
Bemærk, hvis du går helt ud på spidsen af Odden mod syd-vest bliver der hurtigt meget dybt vand.
Store skibe kan sejle ganske tæt på kysten, da sejlrenden i Hjarnøsund ligger der. I rundingen ind mod havnen kan sejlbåde sejle nær kysten og ankre op i den naturlige havn.
Danmarks første saltvandsdambrug
I 1952 lavede Alfred Pedersen forsøg med at opbevare ferskvandsørreder i en 200 l stor olietønde. Han fodrede dem bl.a. med hakkede hornfisk. Det blev begyndelsen til de havbrug, vi kender i dag. Snart oprettede han et mindre dambrug i lagunen på Odden. Fiskene voksede hurtigt og fik den røde farve i kødet af de små krebsdyr, rejer og tanglopper, der var i lagunens vand, der flød ind og ud med tidevandet.
Foto:Kirsten Jensen
Alfred Pedersen fik lyst til at udvide og allerede i 1956 fik han tilladelse til at lave en indhegnet fiskedam på 1600 m2 i lagunen. Senere blev det hele flyttet ud i fjorden.
Lidt historie fra Hjarnø Odde.
Forskellige områder på odden er dækket af cement. En smal sti fører ud til det lille sted, kaldet ’Hotellet’, hvor der sommerdage blev serveret kaffe. På toilet kunne man også komme på det nærliggende ’das’.
Anløbsbro på Odden
Bedding og hotel på Hjarnø
Længere ude på Odden ligger et cementstykke, hvor den lokale bedding var. Her kunne fiskerne også fra Snaptun trække deres både op for vinteren med et spil. Det er ca. 100 år siden, at fiskerne i Snaptun brugte det yderste af Odden til ophalerplads for deres joller og kvaser om vinteren. Her var relativt dybt vand helt ind til land. Om sommeren lå fiskenes både for svaj tæt på deres bopæl.
Når man står på den tilbageværende sokkel til Hotellet (Hjarnø Bad), er der 12-15 m. mod sydvest et fundament på ca 2 m2. Her var snaptunfiskernes spil støbt fast.
Da havnen i Snaptun blev anlagt omkring 1935, blev selve spillet flyttet til deres nye bedding der, men fundamentet blev stående.
Helbæk: To kvaser og en knudejolle i Hjarnøsund.
De fleste Hjarnøboere trak normalt deres både op ud for deres egne huse og gårde ved hjælp fra karle, naboer og måske en enkelt hest.
Hesteprammen blev halet op ved præstebroen lidt vest for kirken. Det var oldermandens ansvar at få den op ved hårdt vejr og for vinteren.
Ålegræskatastrofen
I årene før havnen i Snaptun var klar til brug, forsvandt ålegræsset i farvandene omkring Horsens Fjord og bølgerne fik friere adgang til erosion af strandengene. Ålegræs er en plante, hvor blomsterne gemmer sig i bladskederne på bladene. Den groede overalt på sandbunden. Dens rødder og stængler forhindrede effektivt, at der blev rodet op i sandbunden samt forsinkede bølgernes angreb på kysten. Ålegræsset blev beskrevet som undersøiske enge, hvor planterne stod lige så tæt som græs og kunne blive op til 2 m lange. I ca. 1932 ramte ålegræspest området – en svampesygdom, der bredte sig til alle danske farvande vest fra. Ålegræsset fik mørke striber og pletter og døde. Kystforandring, materialevandring fra øst mod vest og tilsanding tog fart, så i dag er der ca. 350 m fra spilfundamentet til spidsen af Odden, hvor det før lå tæt på vandet.
Fundamentet, hvor spillet stod. Foto: Kirsten Jensen
I dag er et kæmpe projekt sat i værk bl.a. for at redde ålegræsset. Det hedder ’Naturpark Svanegrunden’ og er støttet med 110 mio. kr. af AP Møller Fonden. Fire kommuner i og udenfor Horsens fjord er gået sammen om det store naturgenopretningsprojekt. Se mere på https://naturpark.svanegrund.dk/
Kilder: Eigil Holm 2014: Ekskursionsberetning. Ålegræskatastrofen på Hjarnø
Jens Kjær: 2024. Kysthistorier.
Tønballe bådehus. Udstilling, der fortæller om ca. 7000 års kystfiskeri – fra ertebølletiden til fiskerlejet i Snaptun.